Aglio e Olio
Ingredienser:
150-200 g tørret Spaghetti pr. person
1-2 Frisk rød Chili
3-4 fed Hvidløg
1 Håndfuld Persille
Olivenolie
Salt & Peber
Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
Skær chili og hvidløg i tynde skiver, og hak persillen groft.
Hæld Olivenolien i en kold Wok eller dyb pande.
Put chili og hvidløg i olien og varm det hele langsomt op ved middel varme.
På denne måde afgiver både hvidløg og chili mest mulig smag til olien.
Når chili og hvidløg har simret i olien i 3-4 minutter, hældes den færdigkogte pasta i panden, og den hakkede persille, salt og peber tilsættes.
Bland det hele godt sammen, og server retten rygende varm - gerne med Hvidløgsbrød til.