Bearnaise Essens
Ingredienser:
3 dl Æbleeddike eller Hvidvinseddike
2½ dl. Tør Hvidvin
2 - 3 Skalotteløg/Rødløg
20-30 g Frisk Estragon inkl. stilke
2-3 Laurbærblade
1 tsk. hele sorte Peberkorn
Skær løgene i grove tern.
Skyl Estragon og smid både blade og stilke i.
Put alle ingredienserne i en gryde og lad det koge i 10 minutter.
Sluk for varmen, og lad essensen trække i 15-20 minutter i gryden.
Hæld det hele i en si og lad det dryppe af.
Pres ingredienserne grundigt med en ske, da der ligger meget essens "gemt".
Hæld essensen i et glas eller på flaske.
Det kan holde sig i evigheder i køleskabet.

