Cordon Bleu (Svin)

Ingredienser: (4 stk.)

  • 4 Skinkeschnitzler 

  • 4-8 stykker Skinke (vælg den skinke du bedst kan lide)

  • 4 skiver ost (vælg den ost du bedst kan lide, dog ikke mozzarella da den smelter for hurtigt)

  • 2-3 Æg

  • Mel

  • Rasp

  • Krydderier (f.eks. hvidløgspulver, chili, paprika)

  • Salt & Peber

  • Fedtstof til stegning (Margarine eller en blanding af Olie og Smør)

Bank hver schnitzel flad med en kødhammer.  Læg skinken på den ene halvdel.

Krydr schnitzlen med salt, peber og de krydderier du godt kan lide. 
Læg osten ovenpå skinken, og hvis du har valgt nogle lange stykker skinke, foldes de hen over osten, så de kan hjælpe med at holde osten inde i Cordon Bleu'en 

Fold schnitzlen sammen og sæt kødnåle i hver side for at holde på fyldet. Man kan også bruge tandstikker, træspyd eller lign., men det er nemmest med kødnåle, og de er nemmere at få ud når den er færdigstegt. 

Hæld noget mel i en dyb tallerken og krydr det med salt og peber.
Vend cordon bleu'erne i melet og sørg for at de er helt dækkede af mel. 

Pisk æggene sammen og tilsæt ca. ½ tsk. salt til æggeblandingen.
Dyb cordon bleu'erne i æggeblandingen og sørg for at de er helt dækkede af æg. 

Hæld raspen i en dyb tallerken/skål og tilsæt salt og peber (evt. også lidt mere at de krydderier du har brugt inden i for ekstra smag).
Vend hver cordon bleu grundigt i raspen, og sørg for at de er helt dækkede. 

Steg cordon bleu'erne på en pande i fedtstoffet ved middel varme. 
Det er ikke nogen god idé at spare for meget på fedtstoffet ved stegningen, da paneringen op af siderne smager bedst hvis den er sprød.
Steg cordon bleuerne indtil de er gyldne og sprøde på begge sider ca. 5-6 minutter på hver side. 

Server cordon bleu'erne varme med salat, krydrede kartofler, pasta med pesto eller lign. Der er masser af muligheder.