Focaccia med Tomater

Ingredienser:

  • Dej:

  • 25 g Gær

  • 4 dl. Lunkent vand (ca. 37 grader)

  • 2 spsk. Olivenolie

  • 2 tsk. Salt

  • 1 spsk. Sukker

  • 200 g Manitoba/Tipo 00/Durummel

  • 350 g Hvedemel

  • Fyld:

  • ca. 50 g. Semitørrede Tomater (se opskrift her, eller brug friske små tomater)

  • Olivenolie

  • Timian 

  • Oregano

  • Hvidløgspulver

  • Salt (gerne en god flagesalt) 

Smuldr gæren i vandet og drys sukkeret over. Lad det hele stå i nogle minutter, indtil man kan se at gæret er oplyst og begyndt at "boble" lidt. 

Bland salt og mel og ælt det sammen med gærblandingen lid af gangen. Rør dejen let sammen og tilsæt olien. 
Ælt nu dejen godt i 5-10 minutter (meget gerne i en køkkenmaskine).

Dejen skal stadig være lidt fugtig, så lad den blive i den samme skål når den skal hæve.

Dæk skålen med et rent viskestykke og stil den til hævning et lunt sted i 1 times tid (dejen skal hæve til ca. dobbelt størrelse). 

Smør en bradepande med lidt olivenolie (denne bradepande måler 24 x 34 cm). 
Fordel dejen med en dejskraber eller fingrene, så den kommer helt ud i hjørnerne. 

Dæk bradepanden med viskestykket og stil den til hævning i endnu en times tid et lunt sted.

Tænd ovnen på 225°, så den kan varme op.
Hæld lidt olivenolie ud over dejen (ca. 1-2 spsk.), fordel krydderierne, salt og tomaterne jævnt over hele dejen, og tryk små fordybninger med en finger, så der dannes nogle små "lommer" i brødet. 

Sæt bradepanden i den 225° varme ovn i 20-25 minutter. 
Tag brødet ud af bradepanden. Den nemmeste måde er, at lægge et skærebræt eller lign, over og vende bradepanden på hovedet.
Sæt nu brødet ind på bageristen i 5-10 minutter, så det også bliver sprødt i siderne og bunden.  
Hvis brødet først skal spises senere eller dagen efter, hvor det skal varmes igen, behøver det ikke at få bagetid på risten nu. Det kan blot varmes i en 200° varm ovn i ca. 10 minutter, hvorefter siderne og bunden også vil blive sprød. 

Focaccia brødet er bedst når det er friskbagt og lunt, men kan også sagtens lunes og spises dagen efter. 
Hvis der er rester, kan brødet sagtens bruges til forskellige ting, f.eks. cruotoner, sandwich som lunes i en toaster eller lign.