Pomfritter 

Ingredienser: (1-2 personer, som tilbehør)

  • 5-600 g Kartofler 

  • 1 - 1 ½ l. Rapsolie til friturestegning  

  • Salt

Skræl kartoflerne og skær dem ud til pomfritter.

Fyld en skål med koldt vand og put pomfritterne ned i vandet. Pomfritterne er nemmere at få sprøde, hvis man fjerner noget af stivelsen i kartoflerne inden tilberedning, og dette gøres ved at lægge dem i koldt vand. 
Lad kartoflerne ligge i vandet i 5 minutter, skift vandet, og lad pomfritterne ligge i 5 minutter igen. Gentag denne procedure indtil vandet ikke længere bliver "grumset" når kartoflerne ligger i det. 

Tør pomfritterne grundigt inden de skal tilberedes i olien. 

Varm olien op. Olien skal være varm, men pomfritterne skal i første omgang blive møre, og ikke sprøde endnu.
Put halvdelen af pomfritterne i olien og skru ned til middel varme, så pomfritterne koges i frituren indtil de er møre og har fået en lys skorpe.  

Tag pomfritterne op og tilbered næste portion på samme måde. Lad herefter alle pomfritterne hvile i et kvarters tid. 

Nu skal pomfritterne være sprøde, så olien skal være varmere nu. Put en af pomfritterne i olien, og når det syder omkring pomfritten er olien klar til at resten af pomfritterne kan puttes i.  

Varm samtidig ovnen op til 250° (alm. ovn) 

Når pomfritterne er sprøde og gyldne, tages de op og lægges på en tallerken på fedtsugende papir.

Server pomfritterne som tilbehør til en bøf, burger, svinemørbrad eller andet kød.  
Pomfritterne kan spises som de er, eller dyppes i en god mayo - se lidt opskrifter på mayo her.
Pomfritter smager også helt fantastisk hvis de serveres med et spejlæg, hvor man kan dyppe pomfritterne i blommen.