Rosinboller

Ingredienser: (ca. 18-20 stk.)

  • Dej:

  • 35 g Gær

  • 3 dl. Lunkent vand

  • 1 Æg

  • 1 tsk. Salt

  • 70 g Sukker

  • 3/4 tsk. Kardemomme

  • 600 - 650 g Hvedemel

  • 10-12 g Bageenzymer (kan udelades)

  • 100 g Rosiner (gerne store) 

  • 50g Smør 

  • Æg til pensling

Opløs gæren i vandet

Når gæren er helt opløst, tilsættes ægget og røres godt ud.

Bland salt, sukker, kardemomme og mel sammen. Bland også bageenzymerne i, hvis du bruger disse.

Tilsæt melblandingen lidt af gangen.
Ælt dejen godt (brug gerne en køkkenmaskine) 
 

Skær smørret i små terninger og tilsæt terningerne og rosiner i dejen. 
Ælt rosiner og smør godt ind i dejen, indtil dejen er bland og smidig.

Form dejen til en kugle.
Dæk skålen med et rent viskestykke og lad den hvile et lunt sted i ½ times tid.

Del nu dejen op i det antal boller du ønsker. Jeg vejer bollerne på en køkkenvægt, så de vejer ca. 65-70 g stykket.

Tril bollerne runde og sæt på en bageplade, beklædt med bagepapir. Lad bollerne hæve i 2½ time. 

Tænd ovnen på 200°, så den kan varme op.
Pensl bollerne med sammenpisket æg, 

Sæt bollerne midt i den 200° varme ovn og bag dem i 10-12 minutter. Bagetiden kan variere fra ovn til ovn. 
Bollerne er færdige, når de er gyldne og det lyder hult, hvis man banker på dem i bunden. 
Når bollerne er færdige, stilles de til afkøling på en bagerist.

Server gerne bollerne lune med koldt smør og evt. lidt lækkert´pålæg.
Hvis bollerne ikke skal spises med det samme, kan de sagtens fryses ned. Hvis de skal fryses, er det en god idé at gøre det så snart de er kølet ned. På den måde er de næsten som nybagte når de tages ud af fryseren.