Rustik Kødsauce

Ingredienser:

  • 500 g Hakket Oksekød  

  • 1 stort Løg

  • 2-3 Hvidløg

  • 1 Stor Snackpeber / Rød Peber

  • 2 Gulerødder

  • 1 Porre

  • 1 spsk. Paprika

  • 1 spsk. Oregano (tørret)

  • 1 tsk. knust Chili

  • 1 ds. Tomat puré (140g)

  • 1 ds. Flåede/Hakkede Tomater

  • ca. 3½ dl. vand (brug dåsen fra tomaterne)

  • 1 terning Knorr Okse Bouillon  

  • Salt & Peber

  • Lidt Olie

Snit alle grøntsagerne i grove stykker (hvidløg snittes fint)
Varm olien op i en gryde eller sauterpande. Tilsæt løg, hvidløg og gulerødder og lad det brune let. 

Tag løg, hvidløg og gulerødderne op og stil dem til side.
Brun kødet ved god varme - tilsæt ekstra olie, hvis det er nødvendigt - kødet må gerne tage farve, da det giver ekstra smag til retten, men det må ikke brænde på.

Tilsæt løg, hvidløg og gulerødder igen, og tilsæt også porrerne og snackpeber og bland det hele sammen - lad det simre et par minutter.  

Tilsæt krydderierne og rør godt rundt, men pas på de ikke brænder på.

Tilsæt tomatpure og rør det hele godt i gennem. 

Hæld de hakkede/flåede tomater i, og fyld den tomme dåse fra tomaterne op med vand, hæld vandet i retten og tilsæt bouillonterningen. 

Rør rundt og lad det hele simre i ½-1 times tid ved lav varme indtil kødsaucen ikke længere er "vandet". 
Hvis du har travlt, kan saucen koge ind ved højere varme i ca. 20 minutter - husk at røre rundt undervejs.

Server kødsaucen rygende varm med Pasta, Kartoffelmos, Ris eller Gnocchi og et godt stykke brød.