Store Bløde Boller

Ingredienser: (ca. 20 stk.)

  • Dej:

  • 50 g Gær

  • 3 dl. Kærnemælk

  • 1 dl. Vand

  • 1 tsk. Salt

  • 100 g Sukker

  • ½ tsk. Kardemomme

  • 1 Æg

  • 1 dl. Olie (Raps eller anden smagsneutral olie)

  • 650 - 700 g Hvedemel

  • 10-12 g Bageenzymer (kan udelades)

  • Æg til pensling

Lun kærnemælken. Tilsæt vand og opløs gæren her i.  

Tilsæt salt, sukker, kardemomme, et sammenpisket æg og olie. Bland melet med bageenzymerne, hvis du bruger disse, og tilsæt melet i dejen lidt af gangen. 
Ælt dejen godt (brug gerne en køkkenmaskine)

Form dejen til en kugle. Dæk skålen med et rent viskestykke og stil den til hævning et lunt sted i 1 times tid (dejen skal hæve til ca. dobbelt størrelse). 

Del nu dejen op i det antal boller du ønsker. Jeg vejer bollerne på en køkkenvægt, så de vejer ca. 75g stykket.

Tril bollerne runde og sæt dem rimelig tæt på en bageplade, beklædt med bagepapir. Lad bollerne efterhæve i 30 minutter. 

Tænd ovnen på 200°, så den kan varme op.
Pensl bollerne med sammenpisket æg, 

Sæt bollerne midt i den 200° varme ovn og bag dem i 13-15 minutter. 
Når bollerne er færdige, stilles de til afkøling på en bagerist.

Server gerne bollerne lune med koldt smør og evt. lidt lækkert´pålæg.
Hvis bollerne ikke skal spises med det samme, kan de sagtens fryses ned. Hvis de skal fryses, er det en god idé at gøre det så snart de er kølet ned. På den måde er de næsten som nybagte når de tages ud af fryseren.