Skaft Koteletter - Sous Vide
Ingredienser:
Skaft Koteletter (2-3 cm. i tykkelse)
Krydderier (jeg kan godt lide Hvidløgspulver, Chili og Timian)
Salt & Peber
Krydr koteletterne med de krydderier du foretrækker:
Vakuumpak herefter kødet.
Sæt staven til 58° - hvis der er timer på, skal den stå til 3 timer efter kødet kommer i.
Når koteletterne er færdige, kan der krydres ekstra med lidt mere salt og peber og de andre krydderier.
Koteletterne skal nu tilberedes meget kort ved høj varme, og det kan enten være på en pande, eller endnu bedre på grillen.
Pande:
Vælg en pande, som kan tåle høj varme, og varm panden godt op.
Brun smør eller varm olie op (jeg foretrækker smør / klaret smør) og brug gerne rigeligt, så kødet også bliver brunet op af kanterne.
Brun koteletterne ved høj varme i ½-1 minut på hver side til de har en flot stegeflade.
Grill:
Sæt grillristen så tæt på kul / briketterne som muligt. Pensl med olie og brun koteletterne i ½-1 minut på hver side til de har en flot stegeflade.
Lad koteletterne hvile et par minutter inden servering.

