Spiralgulerødder med Porrer & Spidskål

En spiralizer er simpelthen et genialt legetøj - den kan købes for 2-300 kr. og er alle pengene værd!
Spiralgulerødder med porre og spidskål er et lækkert alternativ til de traditionelle kogte grøntsager. 
Gulerødderne skal stadig være sprøde, og de fungerer fint som tilbehør til alle former for kød.

Ingredienser:

  • 3-4 Gulerødder (de skal være lidt tykke)

  • 1 Porre

  • ½ Spidskål

  • 2-3 fed Hvidløg 

  • 1 Rød Chili

  • Olivenolie

  • Salt & Peber 

Spidskål og porrer kan udskiftes med andre grøntsager.

Skræl gulerødderne og lav spiraler af dem i Spiralizeren.

Skær porreren i mindre stykker.

Snit det halve spidskål i tynde strimler. 

Skær den røde chili og hvidløgene i tynde skiver. 

Varm olien op i en Wok eller dyb pande.
Tilsæt chili og hvidløg og svits dem i et par minutter.

Tilsæt gulerødder, spidskål og porrer og rør det hele godt sammen.
Steg blandingen ved middelhøj varme i 5-10 minutter - alt efter hvor meget "bid" du vil have i grøntsagerne. 

Server Spiralgulerødder som tilbehør til alle former for kødretter - f.eks. en Hakkebøf, Karbonade, eller Mørbrad - kun fantasien sætter grænser.